Vil du gerne blive klogere på lusens levetid både i og uden for håret? Så er du landet det helt rigtige sted. I dette blogindlæg kigger vi nemlig netop nærmere på, hvor længe lus lever forskellige steder, så du kan blive bedst muligt rustet til at bekæmpe de irriterende, ubudne gæster.

God læselyst!

 

Hvad lever lus af?

Lus lever udelukkende af menneskeblod – i hvert fald når det kommer til den type lus, vi har fokus på her hos Lusereden. Der findes utallige forskellige typer lus, som bosætter sig i pelsen – eller håret – på forskellige dyr. Det er imidlertid vigtigt at vide, at hovedlus ikke kan leve på eksempelvis kæledyr, lige så vel som du ikke kan få lus fra et dyr.

Almindelige hovedlus kan kun leve, hvis de har adgang til menneskeblod, og du behøver således ikke frygte for, at du smitter dine kæledyr med lus, eller at de omvendt smitter dig.

Hos chimpanser finder man lus, der i høj grad minder om hovedlusen, som vi kender, men ikke desto mindre ér der forskel på de to arter. Selv hvis du skulle komme helt tæt på en chimpanse, kan den altså ikke smitte dig med lus.

 

Hvor længe lever lus uden for håret?

En lus kan kun leve uden for hovedbunden i ganske få timer. De sætter sig altså ikke fast på eksempelvis hårbørster og i huer, hvorefter de bosætter sig i en ny hårpragt.

Skulle en lus få forvildet sig over på en hårbørste, vil den dø i løbet af bare et par timer, da den har brug for jævnligt at suge blod. Risikoen for at blive smittet med lus ved at bruge en anden persons børste er altså minimal.

Ved du, at en bekendt har lus, bør du for en sikkerheds skyld undgå at benytte børsten, lige efter vedkommende selv har brugt den. Er der gået mange timer, siden børsten sidst var i brug, vil en eventuel vildfaren lus imidlertid allerede være død, og du kan derfor roligt bruge børsten, som ikke længere udgør en smittefare.

 

Hvor længer overlever lus i sengetøj?

Lus kan ganske enkelt ikke overleve i sengetøj. Akkurat ligesom lus ikke kan smitte ved brug af en anden persons børste eller hue, kan lus heller ikke smitte ved brug af det samme sengetøj. Ligeledes gælder det, at du ikke gensmitter dig selv ved at sove i det samme sengetøj, efter du er blevet lusefri, som du sov i, da du havde lus. Har du det bedst med at skifte dit sengetøj, kan du naturligvis bare gøre dét, men det er ikke en nødvendighed. Dét kan du læse mere om her.

Det er vigtigt at huske på, at en lus ikke har nogen interesse i at forlade din hovedbund. Den vil altså aldrig frivilligt vælge at bosætte sig på for eksempel din hovedpude. Skulle den miste grebet om dit hår og derfor alligevel ende på hovedpuden, vil den dø af sult efter nogle timer. Der er altså ingen grund til at vaske eller fryse sengetøj i forbindelse med bekæmpelse af lus. Lusene gemmer sig ikke i dit sengetøj, som du måske går og tror, men ender der derimod kun i ganske få tilfælde ved en fejl, hvorefter de hurtigt dør.

I det meget specifikke tilfælde, hvor du står op, udfører en lusekur og går i seng igen inden for et par timer, er der en mikroskopisk risiko for, at en lus kan være faldet af på din pude, hvorefter du smitter dig selv. For at dette skal kunne lade sig gøre, skal du imidlertid være mere end uheldig.

 

Hvor lang tid overlever lus i din hovedbund?

Udviklingen fra luseæg til voksen hovedlus varer ca. 21-27 dage. På denne tid når lusen at skifte hud tre gange, imens den går fra nymfe til voksen. Lusen suger blod, lige fra den bliver udklækket, men kan først selv formere sig, når den er blevet voksen.

Når lusen er fuldvoksen, lever den ca. 30-40 dage i håret. En lus kan lægge op til 10 æg om dagen, så én enkelt lus kan i sin levetid nå at lægge hele 400 æg. Har du først fået lus, gælder det derfor også om at komme af med dem i en fart, da de hurtigt kan formere sig og blive til endnu større gene.

Ved hjælp af vores naturlige tinktur kan du nemt og hurtigt blive lusefri. Tinkturen er særdeles effektiv og kræver ikke, at du kæmmer håret efterfølgende. Tinkturen kan både slå lus og luseæg ihjel, og derudover oplever vores mange tilfredse kunder, at den kan benyttes forebyggende. Kæmper I i børnefamilien meget med lus, er dette altså et kærkomment middel.

Du kan læse mere om tinkturen her eller købe den her.

Vores kunder siger
Trustpilot