Brug for hjælp? Kontakt os her

Læs vores anmeldelser på Trustpilot

Artikel

Hvordan fjerner man døde luseæg?

Er du blevet lusefri, men oplever, at der fortsat sidder luseæg i dit hår? Er du i tvivl om, hvordan du kan fjerne luseæggene, samt hvordan du sikrer dig, at der udelukkende er tale om døde luseæg og ikke levende af slagsen? Så er du landet det rigtige sted.

I dette blogindlæg kigger vi nærmere på fjernelse af døde luseæg og alt, hvad der ellers har med sådanne at gøre. Efter at have læst indlægget vil du være i stand til at spotte døde luseæg i hovedbunden, og herudover vil du vide, hvad du skal stille op med disse.

God læselyst.

 

Hvordan fjernes døde luseæg i håret?

Desværre er det faktisk noget nær umuligt at fjerne døde luseæg fra håret. Det skyldes, at lus klistrer deres æg fast til hårstråene med en limagtig substans. Selv når æggene udklækkes, bliver de tomme æggeskaller siddende på hårstråene, og her sidder de særdeles godt fast. Selv hvis du klemmer pege- og tommelfinger sammen omkring et dødt luseæg, vil du typisk have meget svært ved at fjerne luseægget. Det kan lade sig gøre, men det er langt fra nemt.

For at slippe helt af med luseæggene kræver det altså ganske enkelt, at de får lov til at vokse med håret ud. Efterhånden som dit hår vokser, vil luseæggene følge med, og til sidst vil de være helt ude af håret. Det er umiskendeligt en lidt langsommelig proces, men det er dét, der skal til, hvis du skal slippe helt af med de døde luseæg.

Er du meget generet af døde luseæg i håret, kan du naturligvis forsøge dig med at fjerne dem manuelt, men det er et enormt stort arbejde. Æggene kan ikke fjernes ved kæmning, og ligeledes kan du ikke fjerne døde luseæg ved hjælp af almindelige shampoo eller balsam. Dine eneste reelle muligheder for at fjerne døde luseæg er altså at gøre det manuelt, hvilket kræver både tålmodighed og snilde, eller at lade luseæggene vokse med håret ud.

 

Hvordan ser døde luseæg ud?

Døde luseægs farve kan være med til at afsløre dem. Er der tale om et luseæg, der indeholder en død lusenymfe, vil ægget nemlig være sort, hvorimod et sundt, levende luseæg er hvidgulligt i det. Det er altså ikke svært at kende forskel på levende og døde luseæg. Derimod kan det være en udfordring at se, om der er tale om et udklækket luseæg, eller om det fortsat indeholder en levende lusenymfe.

Det gælder generelt, at luseæg udseendemæssigt kan sammenlignes med bittesmå sesamfrø. Både i forhold til farve og form er der en del ligheder. Luseæg er hvidgullige i det, men er der tale om tomme æggeskaller, vil de være mere hvide end gule i farven. Derudover gælder det, at luseæg med levende lusenymfer i er runde i det, mens tomme æggeskaller virker fladere i formen.

Er der tale om tomme luseæg, vil de typisk sidde lidt længere ude på hårstråene, mens levende luseæg gerne sidder limet fast til hårstråene helt nede ved hovedbunden. Det ér altså muligt at kende forskel på udklækkede og ikkeudklækkede æg, men det kræver, at man har mulighed for at studere luseæggene på helt nært hold. Desuden kan det kræve lidt ”træning” så at sige, førend du bliver i stand til at se, om et luseæg er blevet udklækket eller ej.

 

Hvornår dør luseæg?

Luseæg dør kun, hvis du bruger en form for middel til bekæmpelse af lus, der ikke blot dræber de levende lus, men derimod også æggene. Det oplever vores mange glade kunder, at vores tinktur til bekæmpelse af lus gør. Den kan du læse mere om her.

Bruger du et luseprodukt, der kun slår levende lus ihjel, er der stor risiko for, at du vil have lus igen kort tid efter, du har udført lusebehandlingen. Det skyldes, at alle de overlevende luseæg kan udklækkes i op til 10 dage efter, du er sluppet af med de levende lus i dit hår. Selvom du har udført en lusekur og tilsyneladende er blevet lusefri, kan du altså ikke vide dig sikker på, du forbliver fri for lus.

Som nævnt oplever mange, at vores tinktur slår både lus og luseæg ihjel. Alligevel anbefaler vi, at du benytter tinkturen to gange med seks dages mellemrum for at sikre, at du kommer lusene fuldkommen til livs. På disse seks dage vil overlevende luseæg have haft mulighed for at udklække, og de nye lusenymfer vil nu kunne elimineres.

Ud over at du bør behandle med vores tinktur to gange for at slippe helt af med hovedlusene, kan du også med fordel benytte den forebyggende. Det er der mange af vores glade kunder, der har gode erfaringer med. Spray blot lidt af tinkturen i håret, inden du går ud – det sørger for, at de uønskede insekter ikke flytter ind i din hovedbund.

På billedet kan du se en kunde, som er blevet lusefri med Luseredens Tinktur, men som stadig har en masse døde luseæg i håret. Disse må hun desværre vente på forsvinder i takt med at håret gror.

Scroll to Top