Modsat hvad mange går og tror, klør det ikke nødvendigvis at have lus. Derfor kan det også være svært at være 100 % sikker på, om de ubudne gæster er flyttet ind eller ej. Vi mennesker reagerer ganske enkelt forskelligt på lus, hvilket netop er grunden til, at ikke alle oplever kløegener. Desuden kan der være stor forskel på, hvornår det eventuelt begynder at klø at have lus. Hos nogle begynder kløen med det samme, imens andre kan have lus i flere dage eller uger, før kløen eventuelt viser sig.

Har du et barn, der går i daginstitution eller skole, gør du klogt i jævnligt at tjekke barnets hår for lus. På den måde sikrer du, at dit barns hovedbund ikke pludselig er ”levende”, uden du – eller barnet selv – har bemærket det. Når du skal tjekke dit barn for lus, bør du både kigge efter levende lus og luseæg.

I dette blogindlæg får du en udførlig beskrivelse af, hvordan lus ser ud. Derudover disker vi op med en række billeder af lus, så du ved, hvad du kigger efter, når du gennemgår dit barns hovedbund.

 

Lus på billeder

Nedenfor kan du se close up-billeder af lus. Da voksne lus kun måler 0,5-4 mm, kan de være ekstremt svære at spotte, men zoomer du helt ind på én, ser den ud som på lusebillederne nedenfor. Netop fordi lusene er så små, er disse billeder naturligvis langt fra, hvad du i realiteten vil se, hvis dit barn har lus. Her vil du sandsynligvis blot kunne se nogle ganske små insekter, der kravler rundt på hårstråene.

 

 

Closeup af lus

 

Lus i håret – billeder

Har dit barn lus, vil du sandsynligvis blive mødt af et syn i retningen af det, du kan se på billedet af lus i håret her nedenfor. Lusene camouflerer sig typisk godt i håret, men kigger du grundigt efter, kan du være ”heldig” at spotte dem. Lus opholder sig gerne helt tæt ved hovedbunden, og særligt bag ørerne og i nakken kan du finde dem.

 

Hovedbund med lus og æg

 

Leder du efter luseæg i håret, skal du kigge efter noget a la dét, du ser på billedet her:

 

Billede af luseæg i hovedbunden

 

Hvordan ser lus ud?

Som nævnt er lus meget små. Når de er fuldvoksne, måler de mellem 0,5 og 4 mm i længden. Lusen har en aflang krop med seks ben, som alle er placeret fortil på kroppen. Allerforrest har lusen to følehorn. Den bagerste del af kroppen er den del, der bliver fyldt med blod, når snylteren suger blod fra hovedbunden til sig. Den bagerste del af lusekroppen er rund i det, og jo mere blod, lusen har suget, des større syner kroppen.

Som du kan se på vores billeder af lus overfor, er lus blege – nærmest gennemsigtige – i farven. Når de suger blod, vil de imidlertid blive brunlige eller rødlige i farven, og særligt når du ser dem på afstand, vil de se mørkere ud, end det fremgår af vores lusebilleder.

Særligt i mørkt hår kan det være svært at spotte lusene, da de netop får en rødlig eller brunlig farve, når de suger blod. Har dit barn lyst hår, er det således væsentligt nemmere at finde lusene, som kravler rundt i hovedbunden.

Uanset hvilken hårfarve dit barn har, er det fornuftigt at sørge for godt med lys, når du skal tjekke håret efter for lus. Gennemroder du håret på et halvmørkt badeværelse, er det tæt på umuligt at se lusene, som kravler hurtigt igennem håret og er mestre i at skjule sig. Placer derfor gerne dit barn under en kraftig lampe, eller sørg for masser af naturligt lys, når det er tid til at tjekke efter for lus.

 

Hvordan ser luseæg ud?

Luseæg ligner lidt bittesmå sesamfrø. De er en smule aflange i det og er hvidgullige i farven. Lusene sætter deres æg fast på hårstråene med en væske, der virker som en form for lim. Æggene limes fast cirka en centimeter fra hovedbunden, som du kan se på billedet af luseæg lidt længere oppe i indlægget.

Når luseæggene er klækket, bliver de mere hvide og mindre gule i farven. Samtidig virker æggene en smule mere flade i det, end de gør, hvis der er en levende lusenymfe indeni. Finder du et sort luseæg, skyldes det, at lusen i ægget er død.

Luseæg sidder – som nævnt – fast på hårstråene med en form for lim. Derfor er det også tæt på umuligt at fjerne æggene fra håret. Efterhånden som håret vokser, vil luseæggene ganske naturligt følge med og til sidst være helt ude af håret. Det kræver altså tålmodighed at blive helt fri for luseæg.

 

Slip af med lus med Luseredens tinktur

Uanset om dit barn er generet af kløe ved luseangreb eller ej, må lus betegnes som en ubuden gæst, man helst vil slippe af med hurtigst muligt. Tanken om, at der kravler små insekter rundt i hovedbunden, er bare ikke specielt tiltalende. Særligt efter at have set lus på billeder i dette indlæg vil du uden tvivl medgive, at det er et væsen, der helst skal holde sig væk fra både dit og dit barns hår.

Skulle dit barn være så uheldig at blive ramt af lus, er der heldigvis hjælp at hente. Hos Lusereden har vi nemlig udviklet en 100 % naturlig tinktur til bekæmpelse af hovedlus. Tinkturen består af kvassia, demineraliseret vand og alkohol og udmærker sig ved at være særdeles skånsom. Samtidig er den nem at bruge, og så fedter den ikke håret til. Mange bruger sågar tinkturen forebyggende ved at spraye en smule i håret inden afgang til eksempelvis skole.

Foruden at tinkturen kan hjælpe med at komme levende lus til livs, meddeler mange af vores glade kunder også, at tinkturen slår luseæg ihjel. Du kan altså komme de små kryb til livs én gang for alle med vores effektive tinktur, som er skånsom for både dit barn og naturen omkring os.

Vores kunder siger
Trustpilot