Lusen Lotte er lillebitte og brun. Hun elsker stepdans og blodpølse med sirup. Lotte er ved at være så gammel, at hun skal flytte hjemmefra og have sit eget sted. Men det er ikke så nemt, når man er en lille lus og aldrig har prøvet at bo alene før. Hjemme i det bløde, tykke hår bor Lotte med hele sin store familie: Lusefar Finn, Lusemor Martha, søster Lystig og bror Bertram og alle deres fætre og kusiner. Lotte elsker, at der altid er liv i det mørke hår, og især søster Lystig danser stepdans med Lotte hver aften, når det tykke hår rammer hovedpuden. Så er der ekstra varmt og hyggeligt, og de kan danse tæt og længe.
Men Lotte skal altså have sit eget hjem snart, så hun leder og leder efter det perfekte sted, hvor hun kan slå sig ned. Det tykke hår har vist sig at være en perfekt udlejer, for han har mange kontakter og venner med lige så tykt og lækkert hår som ham selv. Hver dag, når det tykke hår går ud ad hoveddøren, sætter Lotte sig ved det yderste hår ved panden, så hun kan holde udkig efter sit nye hjem. Og denne dag er Lotte heldig! Det tykke hår er nemlig startet i børnehave, og Lotte er helt vild efter at tage på eventyr i håret hos nogle af de andre hoveder i børnehaven. Lotte troede, hun vidste, hvad hun kunne få som hjem, men hun bliver helt ekset, da hun opdager, hvor meget forskelligt hår der findes derude. Det ser så dejligt ud! Der er hoveder med lyst, krøllet hår, hoveder med tykt, glat sort hår, der er fint hår, klasket hår, bølget hår og opsat hår. Det skinner i morgensolen, og Lotte kan ikke tro sine egne øjne.
”Neeeej, se, Lystig, der er så mange at vælge mellem!” råber Lotte til sin søster, der er i gang med at sjippe omme på baghovedet. Lystig har for travlt med sin sjipning og virker ikke særlig begejstret, men der går også længe, før hun skal flytte hjemmefra.
”Ja ja, Lotte, jeg gider altså ikke se på alt det hår der,” råber Lystig tilbage. Men Lotte er helt oppe at køre over de mange muligheder, hun har. Pludselig ser Lotte en pige med det smukkeste orange hår. Det kruser i toppen og falder i lange kaskader ned over skuldrene. Håret er perfekt til Lotte, som allerede er i gang med at indrette og tænker over, hvor hendes dansesal skal være. Hvad er mon bedst? Bag øret eller på toppen? Hmmm …
Resten af dagen sidder Lotte og holder udkig i panden. Hun venter på, at det tykke hår skal nærme sig pigen med det orange hår, så Lotte kan tage springet. Hun har samlet alle sine ting i en lille pult, som hun har bundet på en pind. Der er både støvsugeren, så hun kan holde rent, stegepanden, så hun kan lave sin blodpølse hver dag, og så selvfølgelig det vigtigste: stepskoene!
Dagen lakker mod enden, og Lotte har helt mistet modet. Det tykke hår er ikke blevet venner med Orange endnu. Et nyt hjem til Lotte kræver, at det tykke hår har gode kontakter. Men hvad nu, hvis det tykke hår og Orange aldrig bliver gode venner og krammer og leger? Hvad skal Lotte så gøre? Hun kan ikke hoppe over til Orange og heller ikke sætte sig på en pude for at vente. Det tykke hår er nødt til at komme så tæt på Orange, at Lotte kan gå fra ét hårstrå til et andet. Med en bedrøvet mine går Lotte væk fra panden og op mod sit barndomshjem på toppen af hovedet.
”Jamen, Lotte-skat. Hvorfor er du så bedrøvet?” siger Lusemor Martha, mens hun er i gang med blodsuppen til aftensmad.
”Jeg får aldrig mit eget sted,” siger Lotte stille og sætter sig på hovedbunden. Hun er helt slået ud af dagens udkig. Skulle hun mon have holdt udkig fra nakken i stedet for?
”Lotte-skat, du ved jo, at sådan noget tager tid. Har jeg ikke fortalt dig, at far og jeg kiggede i hele 5 dage, før vi fandt det her tykke hår? Du skal ikke give op!” siger lusemor Martha, mens hun aer Lotte stille på kinden. 5 dage er 5 luseår, så det er faktisk lang tid, tænker Lotte.
”I morgen er en ny dag, op med humøret, min pige. Kom og få blodsuppe!” Lusemor Martha sender Lotte et smil og et blink med det ene øje, og Lottes humør bliver lidt bedre. Med munden fuld af suppe får hun kampgejsten tilbage og glæder sig til en ny dag i morgen.